Progressiv betyder fremadskridende, Retina betyder nethinde og Atrofi betyder at svækkes/svinde. PRA er altså fremadskridende svind i nethinden hos hunden.

Centraliseret PRA kaldes også RPE dystrophy, og er en arvelig anormalitet i nethinden, der efterfølgende medfører degenerering af fotocellerne i nethinden. Hundene vil også miste synet ved Centraliseret PRA men meget langsommere end ved generaliseret PRA, og det er ikke alle hunde med centraliseret PRA der bliver helt blinde. 

I de fremskredne stadier af PRA ses hos nogle racer ofte Grå Stær (cateract) som en følgesygdom af PRA, og denne type af grå stær må endelig ikke forveksles med den arvelige grå stær (HC) der absolut intet har tilfælles i hverken årsag eller sygdomsforløb. 

Der er ingen behandling for PRA, og afhængig af hvilken type af PRA hunden har, vil den udvikles med større eller mindre hastighed. Langt størstedelen af hundene oplever dog før eller siden så stort et tab af synet, at de ikke kan begå sig som de plejer. Men da hunde jo har væsentlig bedre høre- og lugtesans end vi mennesker, kan hundene godt klare sig og leve et forholdsvist normalt liv i familien alligevel. Man kan hjælpe sin hund ved at have faste lufte-ruter, lade være med at flytte rundt på husets møbler, og i det hele taget skabe faste rutiner for hunden, som den kender og er tryg ved.

I alle de racer hvor arvegangen er kortlagt for PRA, er arveligheden autosomal recessiv (simpelt vigende), og hunden har arvet et gen fra hver af sine forældre for at udvikle sygdommen. Forældrene behøver således ikke selv have sygdommen for at kunne give den videre til sine hvalpe. Hvis begge forældre har PRA vil alle hvalpe også have PRA, og hvis begge forældre er bærere af genet vil 25 % af hvalpene få PRA. 50 % vil være bærere uden at udvikle PRA og 25 % vil være normale.

Derfor kan hundene klassificeres i 3 kategorier mht. PRA:

Tidligere blev PRA påvist ved en øjenlysning hos en øjenspecialist, og en hund med påvist PRA blev udelukket fra avl, og dens forældre ligeså da hunden jo har arvet genet for lidelsen fra begge sine forældre. PRA er således den væsentligste årsag til avlsrestriktionen om at vores hunde skal øjenlyses senest et år inden en parring gennemføres. Desværre er den type af PRA, der rammer tolleren en sygdom, der udvikles ret sent i hundens liv. Derfor kunne avlshunde tidligere nå at lave mange hvalpe inden den udviklede PRA, og dermed allerede have videregivet genet til mange hunde, hvorfor en udryddelse af sygdommen dengang syntes håbløs.

Nu er der imidlertid blevet udviklet en dna-test hvor hundene allerede som helt unge kan testes og man kan få at vide om hunden er normal, bærer eller har anlæg for at udvikle PRA. Derfor kan vi nu tage hensyn til sygdommen i avl, og på sigt få sygdommen helt udryddet hos hundene. Samtidig er det ikke længere nødvendigt at udelukke en hund med PRA fra avl, blot skal hunden parres med en hund der er normal mht. PRA, og ingen af hvalpene vil udvikle sygdommen men kun være bærer af genet.

Avlsrestriktioner og fremtiden