|
|
Vores Hunde Da vi fik Molly hjem, som en lille knap 9 ugers hvalp i 2002, havde vi en 10-årig gravhund, der hjalp med opdragelsen af Molly. Vi havde ledt længe efter en anden race, i stedet for gravhunde, og da Molly flyttede ind var der ingen tvivl om at tolleren er kommet i vores hus for at blive. Vi har oftest haft to hunde samtidig, og det var da også planen, at gravhunden skulle være onkel for Molly i mange år, men han blev desværre ikke så meget ældre pga. massive forkalkninger i ryggen, og Molly blev alene-hund, da hun var godt 9 mdr. Allerede da vi ledte efter en tollertæve, havde vi visse krav om at det skulle være en pæn hund, der ville arbejde, så der evt. kunne blive tale om at få et kuld hvalpe engang. I efteråret 2005 fødte Molly sit første kuld i vores køkken. Vi beholdte en tævehvalp og døbte hende Siphra. I april 2008 blev familien forøget med endnu et kuld, hvor vi selv beholdte Aisha, og i slutningen af 2008 flyttede Benjii fra samme kuld hjem igen. I første omgang på en kort ferie, men efterhånden er det blevet en permanent flytning.
|
||||
|
Molly, Siphra, Aisha og Benjii - Efterår 2009 |
|||||
|
© Autumn Red Queen 02-03-2010 |
|||||