Tollerens Helbred

 
 
  Tolleren er sund, stærk samt fysisk velfungerende, og der findes mange eksempler på tollere på både 12 og 14 år der stadig er sunde og raske samt fulde af energi og livslyst. Mange tollere, der er oppe i årene, bliver ofte vurderet som værende en del yngre end de faktisk er, og det eneste der afslører en fremskreden alder er de grå hår på snuden og knap så klare øjne. Tolleren bevarer lysten til at lege hele livet, og en fjollet 10-årig toller der leger helt alene i haven med en bold eller andet legetøj kan narre de fleste til at tro den kun er 3 år.  
     
  Tolleren er en sej hund, der er ikke er pivet, men fortsætter selv om der tilstøder uheld, skader og smerter undervejs. Tollerens eneste ømme punkt er deres haler. Tollere er meget sippede med deres haler, og vil egentlig helst hvis man ikke rører for meget ved dem - men det er i langt højere grad mentalt end fysisk J

Jeg har selv oplevet, at min hund har gået i flere dage med blottede tandrødder pga. et par knækkede tænder uden at jeg havde opdaget det, eller overhovedet kunne mærke noget på hende, og jeg havde endda leget ruskeleg med en gammel sok med hende. Dyrlægen mente det faktisk gjorde rigtig ondt på den stakkels hund.

Andre tollere har over en perioder gået med lederede korsbånd eller ledbånd som ingen har kunnet se på hunden, og det synes efterfølgende helt ufatteligt at hundene overhovedet har kunnet gå med de skader dyrlægen har afsløret.

Nu lyder det som om tolleren hele tiden får skader, men ovenstående er blot for at understrege at når tolleren en sjælden gang hænger med hovedet og ikke virker oplagt, så har den det meget skidt og man bør tage det alvorligt, for tolleren er ikke pivet og skriger ikke uden grund!

 
     
  Tolleren er som udgangspunkt en sund, rask og fysisk velfungerende hund, men desværre findes der jo ingen regel uden undtagelse...  
     
 

Tollerracen har i større eller mindre grad arvelige anlæg for nogle ret alvorlige autoimmune sygdomme, der i sjældne tilfælde bryder ud i lys lue hos en hund. For de hunde og familier der bliver ramt af sådan en sygdom, er sygdomsforløb et helvede og ender måske endda med at hunden dør.

En væsentlig årsag til at sådan et sygdomsforløb bliver så nedslidende er, at det ofte kan være svært at diagnostisere hunden, da sygdommene er meget kompliserede og sjældent viser sig klart, men kan optræde med mange forskellige symptomer hos hunden. En yderligere kompliserede faktor er jo formentlig, at tolleren ikke er pivet og dermed ikke viser symptomerne tydeligt.

 
     
 

Nedenstående findes link til lidt mere information om forskellige sygdomme, der vides at ramme tollerne ind i mellem, og som har kendte eller ukendte arvegange

 
     
 

Hvad er PRA?

 
     
 

Hvad er CEA?

 
     
     
 

© Autumn Red Queen 27-12-2009