Hvad er CEA?

CEA kan optræde i flere grader afhængig af hvor mangelfuld senehinden er udviklet.

Chorio-Retinal Dysplasi, altså den arvelige mangelfulde udvikling af senehinden og nethinden kan resultere i en nedsættelse af synet, men 80-90 % af hundene vil ikke opleve synsproblemer.

Colobom er en følgelidelse og kan optræde ved en omfattende fejludvikling af senehinden, hvor der decideret mangler dele af senehinden. Når sådanne huller findes i senehinden opstår der en brok ved at nethinden og blodkar pressen gennem senehinden.  Denne følgelidelse ved svær CEA betegnes også synsnervebrok, og er en en tilstand, der kan give anledning til mere alvorlige komplikationer, så som blødninger i øjet, nethindeløsning og blindhed.

CEA hos Collie-racerne

Som vi kender det fra fx HD opdeles hunde med CEA inden for collie-racerne i hvor omfattende CEA er hos den enkelte hund, og CEA klassificeres som værende hhv. mild, middel eller svær.

Let grad af CEA:
I ca. 30 % af disse milde tilfælde af mangelfuld udvikling af senehinden og nethinden hvor manglen ikke er så stor, vil pigmentholdige celler vokse ind over det ramte område , som derved dækkes når hvalpen bliver ældre. Dette fænomen kaldes "Go Normal", og en påvisning af CEA ved en øjenlysning er ikke længere mulig. Derfor anbefaler øjenspecialisterne at hvalpe øjenlyses i 6 til 10 ugers alderen, for at få en korrekt billede af hundens CEA-status. Hunde med mild grad af CEA vil ikke opleve påvirkninger af synet og kan fungere helt normalt, på trods af lidelsen.

Middel grad af CEA:
I tilfælde hvor hundens mangelfulde udvikling af senehinden og nethinden er så omfattende at hunden har en eller anden form for påvirkning af synet, men hvor der ikke er risiko for alvorlige komplikationer eller colobom i øjet - altså ikke så store mangler i senehinden, at der er huller.

Svær grad af CEA:
De tilfælde hvor den mangelfulde udvikling af senehinden har forårsaget huller i senehinden, og dermed en risiko for synsnervebrokmere og alvorlige komplikationer.

Behandling af CEA

CEA er arvelig

I mange år er der forsket i CEA hos Collie-racerne, og for få år siden blev det fastlagt at CEA har en polygenetisk arvegang hos Collie-racerne. Dvs. sygdommen optræder i en hund ved et sammenfald af omstændigheder i et ukendt antal gener, og derfor er arvegangen umulig at kortlægge. Dermed kan der heller ikke dna-testes for CEA.

Problemet er, at der tidligere har været en almindelig antagelse blandt forskere om at CEA havde en simpel arvegang, og der findes stadig en masse materiale hvor CEA uden tøven beskrives som simpel vigende. Samtidig har forskere fundet, at der måske findes et hovedgen for CEA hos Collies, med en simpel vigende arvegang, og disse forskningsresulteter er blevet formidlet ganske uansvarligt som værende bevis på den tidligere antagelse om at CEA har en simpel arvegang, på trods af helt klare beviser om at CEA har en polygenetisk arvegang og altså afhænger af mange gener, og ikke kun af hovedgenet, der endda kan være normalt selv om hunden har fået påvist CEA ved en øjenlysning.

Ind til for meget kort tid siden formodede man ikke CEA fandtes i Tollerne, men enkelte tilfælde er blevet påvist ved øjenlysning i udlandet. Derfor findes der absolut ingen forskning omhandlende CEA i tollerne, og da forskellige racer har forskellige arvegange, kan vi ikke umiddelbart overføre forskningsresultaterne fra andre racer til tolleren. Kort sagt ved man absolut intet om arvegangen af CEA i tollerne, og den absolut eneste måde at få en korrekt diagnose mht. CEA hos en toller, er ved en øjenlysning hos en øjenspecialist i 6 til 10 ugers alderen. Hundene kan også øjenlyses når de er ældre, men så er der ikke mulighed for at diagnosticere de hunde der evt. har en mild CEA, der er vokset over med pigmentceller, og dermed er en "go-normal" hund. Alle andre CEA tilfælde kan afsløres ved en øjenlysning på alle tidspunkter af hundens liv.

Der findes ingen officielle avlsrestriktioner mht. CEA for tolleren i Danmark, da der ikke tidligere har været antagelser om at denne lidelse overhovedet kunne optræde i toller-racen. Men påvises CEA ved en øjenlysning hos en toller, bør denne hund absolut ikke indgå i avlen, og forældrehunde samt søskende bør også udgå af avl, da det vil være helt forkert at risikere en stigning af den ualmindelige lille frekvens af CEA i tolleren der er på nuværende tidspunkt.

Den nuværende mutationstest på det formodede hovedgen for CEA er et uanvendeligt og i værste fald helt forkert avlsredskab, da testen er baseret på Collie-racerne og de formodninger man har omkring hovedgenet for CEA i Collies. Verdens førende specialister og forskere ved absolut intet om CEAs arvegang i tollerne, og at planlægge avl med baggrund på en test baseret udelukkende på formodninger om en anden race, kan i sidste ende skade meget mere end det gavner vores race.

Kort sagt skal man ikke "pille" ved noget man ikke ved noget som helst om, for det kan vise sig at være som at hælde benzin på et bål om 10 til 20 år, når vi ser resultatet af evtuelle helt fejlagtige avlsprogrammer mht. CEA.

© Autumn Red Queen 27-12-2009