Tollerens Brugsegenskaber

 
 
 

Samtidig med at være en jagthund, er tolleren også en meget alsidig hund, der gør sig rigtig godt inden for andre brugsdiscipliner

 
     
 

 
     
     
 
 
     
     
  Tolling/Jagt

Tolleren er en alsidig jagthund, der både støver, driver og ikke mindst apportere vildt under jagt. Men tolleren har yderligere én unik egenskab - nemlig at lokke svømmefugle på vand indenfor skudafstand, ved at tolle. Tolleren er en vandhund, og der sker noget helt specielt når en toller nærmer sig sit rette element...

 
     
     
  Instinktet  
 
Tolleren starter næsten altid ethvert besøg ved vand med at få et overblik over vandet - og evt. fugle på vandet.  

     
Nogle tollere jager fuglene væk i kådhed, mens andre tollere med forskellig, ikke nærmere defineret, adfærd lokker eventuelle vandfugle tættere til vandkanten. Bl.a. ved at lade som om de slet ikke interesserer sig for fuglene, men noget helt andet så fuglene bliver nysgerrige.  

     
Man kunne nemt foranlediges til at tro denne toller er en ualmindelig sød og venlig hund, men tag endelig ikke fejl - Tolleren venter bare på at ænderne er kommet tæt nok på til at den kan fange én...  

 
 

 

 
     
 

Jagthunden ved vand

 
     
 

På jagt anvendes tollerens instiktive lokkende adfærd af jægeren, der sidder i skjul ved vandkanten alene sammen med sin hund. Der kan dog være et par jægere og et par hunde. Hundene er under fuld kontrol i skjulet og jægeren afgør alene hvornår hunden toller.

 
     
 

              

 
     
  Jægeren sender tolleren ud af skjulet for at ænderne skal se tolleren tolle og blive nysgerrige for dernæst at komme inden for skudafstand, så jægeren kan nedlægge fuglene.  
     
 

                            

 
     
 

Derefter sendes hunden i vandet efter de nedskudte fugle.

 
     
 
Jagthunden på land    
     

 

     
     

            

 
     
 

 

 
 
 
     
     
  Sporarbejde

Tollerens vedholdenhed er et stort plus når man skal gå spor, og Tolleren er generelt en god sporhund, der kan trænes succesfuldt til at gå enten sweiss- eller menneske-spor.
 

 

 

     
     
 
 
     
 

 

 
  Lydighed

Tollerens samarbejdsvilje samt trænbarheden gør den til en fantastisk lydighedshund, der med stor glæde og udstråling kan lære selv de mindste detaljer. En betingelse er dog at tolleren finder træningen sjov, udfordrende og med fortsat udvikling og sværhedsgrad i øvelserne.

 

 



     
     
     
 
 
     
     
  Agility

Tollerens adrætte hurtighed er genial indenfor agility. En toller kan vende på en 25 øre for at anvende en brugt term inden for hestesporten. Samtidig elsker tolleren at springe og klatre i ting, så agility kan synes som en sport lavet alene til tolleren.

 

 

     
     
 
 
     
     
  Redningshund

Tollerens gode næse,  størrelse, adræthed samt vedholdenhed er bl.a. med til at tolleren gør sig rigtig godt som redningshund, og ligeledes som Lavinehund i de norske fjelde.

   

 

Danmarks nok mest berømte toller, Indy, der har været med på flere redningsindsatser

 
     
     
 

© Autumn Red Queen 27-12-2009